Fedtfrysning i teori og praksis

Fedtfrysning er behandling af fedtdepoter med nedkøling.

Fedtfrysning på mave

Fedtfrysning på mave

Fedtfrysning kaldes også Cryolipolysis (Cryo = Frysning, Lipo = Fedt), CoolSculpting (registreret varemærke som ofte bruges som generel betegnelse), Cryo Lipo og Cool Slimming.

Non-invasiv behandling
Fedtfrysning er en såkaldt non-invasive behandling, hvilket blot betyder, at der ikke foretages indgreb med brud på huden – i modsætning til fedtsugning.
En fedtsugning kan give komplikationer og det tager tid at blive restitueret. Begge dele undgår man ved en fedtfrysning.

Ved en fedtfrysning nedkøles fedtceller til et temperaturområde fra 0 til -11°C – alt efter maskine og behandlingsområde.

Godkendt behandling
Behandlingen er en af de mest populære metoder til reduktion af fedtdepoter og kan dermed betegnes som en sikker metode, som er godkendt af sundhedsstyrelser verden over. Der er foretaget mindst 7 millioner behandlinger (tal fra amerikanske Coolsculpting) af denne type på verdensplan. Og der foretages mange behandlinger i Danmark hvert år.

Bemærk at mange behandlere reklamerer med, at deres maskine er FDA-godkendt (FDA = Food and Drug Administration = sundhedsmyndigheden i USA).
Det er imidlertid ikke korrekt. FDA – lige som danske Sundhedsstyrelsen – godkender IKKE maskiner eller apparater. De godkender kun behandlinger. Så i princippet er alle fedtfrysningsmaskiner godkendte til behandling.
Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at alle maskiner er lige gode.
En fedtfrysningsmaskine er ikke raketvidenskab. Den består primært af en stor støvsuger, som laver det vacuum, som trækker fedtdepotet ind i håndtaget + noget elektronik til at sende strøm til de køleplader, som sidder i håndtaget.
Den største forskel mellem de forskellige modeller af fedtfrysningsmaskiner er design og brugerinterfacet, som behandleren bruger. Nogle kan være mere effektive end andre ved, at være udstyret med to eller flere håndtag, som kan behandle flere områder samtidigt.

Behandlingsområder
Fedtfrysning virker lige godt på kvinder og mænd.

Følgende områder kan behandles:
Maven – både nedre og øvre
Talje – også kaldet elskovshåndtag
BH-linjen på ryggen
Inderlår
Yderlår
Overarme – mormorarme
Rødvinsbryster på mænd
Ved knæene
Underben bagpå
Lårene lige under ballerne
Dobbelthage

Æstetisk behandling med fedtfrysning
Fedtfrysning af dobbelthage
Fedtfrysning benyttes ofte også til æstetisk og kosmetisk skulptering eller toning af kroppen.
Nogle personer har oplevet at hverken diæt, intensiv fitness eller sport, kan fjerne en stædig delle et eller andet sted på kroppen, Her kan en fedtfrysning sandsynligvis afhjælpe problemet.
Selv dobbelthager og rødvinsbryster kan ofte klares med en fedtfrysning. Nogle maskiner er udstyret med et lille håndtag, som kan klare opgaven.

Teorien bag fedtfrysning
Teorien bag fedtfrysning
Det er videnskabeligt bevist, at fedtceller er mere følsomme overfor temperatur end hudceller.
En fedtfrysning nedkøler fedtcellerne så meget, at de faktisk krystaliserer og dør. Efterfølgende forsvinder de ud af kroppen via lymferne og ender som tis.
Kroppen danner ikke flere fedtceller, men de fedtceller du har tilbage kan blive større. Derfor vil du ikke permanent tabe dig, med mindre du samtidigt ændrer kostvaner eller vedligeholder træning.

Selv om de fleste kan se en umiddelbar effekt af en fedtfrysning, vil den endelige effekt først vise sig efter 2-6 måneder. Så lang tid kan det tage, før alle døde fedtceller har forladt kroppen.
Derfor bør man heller ikke få genbehandlet på samme område før efter min. 8 uger.

En behandling fjerner typisk 20-30% af fedtcellerne i det behandlede områder. Men kun i selve fedtlaget. Behandlingen kan ikke fjerne fedtceller mellem muskler og organer.

Fedtfrysning i praksis
Fedtfrysning i praksis
En fedtfrysningsmaskine er udstyret med et eller flere håndtag, som suger et fedtdepot ind ved hjælp af vacuum.
Siderne på håndtaget er udstyret med køleplader, som nedkøler fedtdepotet – typisk til et område mellem -7 og -10°.

1) Du får lagt en fedtfrysningsmembran over det område der skal behandles. Dette sikrer dig mod forfrysning. De fleste steder lægges yderligere et lag plastik over membranen for at beskytte håndtaget.
2) Håndtaget sættes på området, så det dækker fedtdepotet, som skal behandles.
3) Maskinen startes og du mærker “støvsugeren” suge fedtdepotet ind i håndtaget.
4) Køleelementerne i håndtaget aktiveres og nedkølingen starter.
5) Processen kører nu af sig selv typisk i 30-50 minutter.

Efterbehandling
Umiddelbart efter behandlingen kan det fremme udskilningen af døde fedtceller til lymferne med en massage på området. En behandling med ultralyd er også en populær metode til at få processen til at virke hurtigere.
Ultralydsbehandling i sig selv er fedtreducerende, så efterbehandlingen bør ikke vare mere end 10-15 minutter.

Husk at drikke rigeligt med vand efter behandlingen.

Gør fedtfrysning ondt?
Fedtfrysning kan lige i starten føles ubehagelig, men gør ikke ondt. Området der nedkøles bliver hurtigt følelsesløst og mærkes ikke.
For langt de fleste er behandlingen så behagelig, at man blot læner sig tilbage og slapper af, læser eller klarer nogle opdateringer på sociale medier via mobilen.

Vigtigt
Det er pinedød nødvendigt, at der lægges en membran – en fedtfrysningsmembran – på det område, der skal behandles. Det sikrer mod at der opstår forfrysning i huden.
Giv eller modtag ALDRIG behandling uden membranen.
Nogle steder lægger man endvidere plastik over membranen, men det er af hensyn til håndtaget og slangen, som er nemmere at rengøre, hvis væsken fra membranen ikke suges ind.

Bivirkninger
Mærke efter fedtfrysning
Der kendes ingen alvorlige bivirkninger af fedtfrysning.
Området der er blevet behandlet kan være rødt eller endog blåligt i flere dage.
Desuden kan der være kortvarig følelsesløshed på det behandlede område, men det er overfladisk og forsvinder i løbet af højest et par dage.
Begge ovenstående bivirkninger kan afhjælpes med en kort behandling med ultralyd umiddelbart efter fedtfrysningen.

Hvem bør ikke få fedtfrysning
Selv om fedtfrysning ikke er farlig, bør du ikke modtage behandling hvis du
er under kræftbehandling f.eks. under kemoterapi
lider af forskellige blodsygdomme
lider af Vaskulitis
har feber eller lider af sygdom som kræver sygedage
I tvivlstilfælde spørg din læge.

Forventningsafstemning
Før og efter billeder efter fedtfrysning
Der findes ingen kroppe som er ens og fedtfrysning vil virke forskelligt på forskellige mennesker. Du kan derfor ikke forvente en garanti for, at behandlingen vil virke nøjagtigt, som du måske forventer.
På nogle virker fedtfrysning fantastisk og på andre kun delvist.
Nogle gange skal der flere behandlinger til at opnå det ønskede resultat. Eller måske skal der kombineres med andre behandlinger som f.eks. Cavitation med ultralyd eller HiFu.

Hvor kan jeg købe en fedtfrysningsmaskine?
Se Cosmeticom’s udvalg af fedtfrysningsmaskiner

Hvor kan jeg få en behandling med fedtfrysning?
På Wellnessportalen kan du finde gode tilbud på fedtfrysning

4 comments

  1. mie skovsende says:

    Skal man habe en uddannelse, for at må udføre fedtfrysningee

    • adm1n says:

      Hej Mie

      Nej det skal man ikke – ikke ud over et 3 timers kursus, som vi tilbyder på 2 modeller og koster kr. 3000.

  2. Mia Gade says:

    Kursus i fedtfrysning..?

    • adm1n says:

      Hej Mia

      Vi afholder ikke generelle kurser i fedtfrysning. Kun i forbindelse med køb af maskine.
      3 timers kursus på op til 2 modeller kr. 3000.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *